Lørdag, den 23. juli til fredag den 29. juli 2011
Lørdag får vi besøg af Bjarke og Niels, der søger at gennemføre en lille Tour de Danemark. Det hele bliver ikke sjovere, hverken for cykelryttere eller ikke cykelryttere, af, at det nærmest konstant har regnet siden torsdag formiddag.
Vi får dog grillet imellem regnperioderne, og rytterne kommer efter omstændighederne godt af sted i regnen søndag formiddag. Første etapemål er mormor i Haderslev.
Tirsdag er første dag i mange dage, hvor vi ser lidt blå himmel. Vi får besøg af Jan Langekær, som overnatter til onsdag morgen.
Onsdag bringer sommeren tilbage, vi nyder solen, går i vandet, slår græs. Vi tager en tur på udsigtspunktet i Nostrup og tager billeder.