Uge 3


Lørdag, den 19. juli 2003

Hedebølgedag. Diverse sysler, herunder Tour de France.

Til aften gril – til afveksling !

Derefter aftenbad, trods brandmænd i reduceret antal i forhold til dagen før. – Vi slår smut i det stille vand
 
     
 
 
Vi slår smut
 
 
 
     


Søndag, den 20. juli 2003

Feriens hidtil varmeste dag: 30 grader i skyggen.

Søren køber ind i Kvickly, som holder søndagsåbent. Aflægger besøg hos Hyundaiforhandler Leif og hører hans livshistorie. Sørens bidrag er at vise nærværende dagbog frem. Hvis Leif kigger igen, er hermed en hilsen.

Nikolaj indsamler ribs, hindbær og solbær, og Søren laver coulis samt is.

Ingrid syr puder etc.

Vi søger til stranden i det varme vejr, men uheldigvis – nu da vandgangen er allermest fristende og tiltrængt – terroriseres vi af brændmænd, som dog ikke helt forhindrer badning.

Til aften gril og ovennævnte dessert og derefter aftenbad

 
     
En brandmand anes i højre hjørne  
     
 
     
Coulis + is. Fra venstre: ribs, hindbær og solbær  
     


Mandag, den 21. juli 2003

Om formiddagen regn- og tordenbyger, derefter igen lækkert sommervejr.

Vi så spændende ”Kongeetape” (Pyrenæerne) i Tour de France (Amstrong væltes, men vinder alligevel etapen).

Særdeles lækkert badevand, brandmændene væk. Vi var også i aftenbad. Og læste så videre i Den sidste Mohikaner.
 
     
Nikolaj i aftenbad  
     


Tirsdag, den 22. juli 2003

Alt vådt til morgen, men solen skinner.

Resten af dagen: Lækkert vejr. Lækkert badevand. Nikolaj får nye sandaler.

Søren hos nabo Karl for at aflevere lånt værktøj. Der bydes på øl og livshistorie, herunder også om Vollerups sommerhusområde, hvor Karl var en af pionererne.
 
     
Gulles supergril: her lammekoteletter  
     


Onsdag, den 23. juli 2003

Endnu en lækker sommerdag. Ingrid og Nikolaj besøger Elisabeth på Røsnæs. De spiser lækker gulerodskage.

Søren ser sit snit til at læse Den sidste Mohikaner. På originalsproget. Forstyrres dog noget af Tyler Hamiltons meritter i Tour de France, hvor han vinder en stor etape. Vist en "meriterende" sejr, ifølge Jørgen Mader.
 
     
Solnedgang  
     


Torsdag, den 24. juli 2003

Hele dagen kunne vi se vestkanten af et tordenvejr (se billede), men vi blev i lang tid skånet.

Vi spiste igen på Edderfuglen på Røsnæsspidsen. Nikolaj underholdt hele selskabet, inklusive personale, med sine præstationer på diaboloen.

Efter den lækre mad kom uvejret helt ud på Røsnæs. Vi betragtede sceneriet fuldt af lyn og torden fra bilen, og da vi kom hjem, regnede det så stærkt, at vandet blev liggende på græsset. Karl oplyste dagen efter, at der var faldet ikke mindre end 29 millimeter den nat.
     
Uvejret i retning mod øst  
     
Det lykkes at fotografere en ræv i skoven  
     
Diaboloforestilling  
     

Fredag, den 25. juli 2003

Endnu engang kommer det gode vejr igen. Ingrid færdiggør de mange symaskineprojekter og Søren kører på indkøb.

Vi går i vandet og finder strandkrabbe på stranden. Vi fulgte dens vej ned til vandet og undrede os over, at et dyr tilsyneladende ligeså godt trækker vejret oven over som under vandet!

Vi spiser rester
     
Forgangne dags 29mm regn  
     
Ingrid med sine stolte syprodukter  
     
Strandkrabben  
     

Lørdag, den 26. juli 2003

Ingrid og Nikolaj tager – via Kalundborg-Århus, afgang kl. 8:00 – til Skiveren for at besøge Gulle/Nette-familen, som lejer Jens Otto Krags gamle sommerhus. 

Det regner til op ad formiddagen og Søren kommer videre i Den sidste Mohikaner. Farmor ankommer ved frokosttid. Vi besøger Sanne/Jesper i Saltbæk og drikker kaffe med hjemmelavede snegle og ser regnvåd enkeltstart i Tour de France, hvorunder udfordreren Jan Ulrich glider i et sving og må opgive at nå Armstrong.

Vi går et par ture og spiser fine bøffer fra Asnæs. I løbet af dagen kommer det gode vejr tilbage, og
solen iagttages på sin vej ned i sækken.

     
Rejnfanen blomstrer. Smukt, men melankolsk annoncerende eftersommeren  
     
Solen går ned i en sæk  
     

Søndag, den 27. juli 2003

Afgang fra Vollerup i regnvejr. Farvel for denne gang.